Non-Hodgkins lymfom (lymfekirtelkræft)
Lymfekirtelkræft (også kaldet malignt lymfom) er en blodkræfttype, der bliver mere og mere udbredt. Malignt lymfom opdeles i to hovedgrupper – Hodgkins lymfom (HD) og non-Hodgkins lymfom (NHL). NHL er den mest almindelige form for ondartet hæmatologisk sygdom. Der konstateres årligt omkring 750 nye tilfælde af lymfom i Danmark. Risikoen for at blive ramt a NHL øges med alderen, og sygdommen forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder. NHL er igen opdelt i tre hovedtyper – T-cellelymfom, B-cellelymfom og storcellet anaplastisk lymfom. Disse tre kræftformer diagnosticeres ved hjælp af mikroskopundersøgelser og kræver forskellige behandlingstyper. NHL forekommer både i en mildere og en mere aggressiv form.
Symptomer og diagnose
Symptomerne på NHL kan være svage i begyndelsen. Det mest almindelige symptom er hævede lymfekirtler i halsen eller armhulen. Tumorens placering er afgørende for, hvilke symptomer der opstår, og diagnosen stilles på grundlag af en biopsi af tumoren. Den mildere form af NHL har typisk et langsomt sygdomsforløb, og patienten kan være symptomfri i længere tid.
Aggressiv non-Hodgkins lymfom har oftest mere udtalte symptomer lige fra begyndelsen. Hævede lymfeknuder kan udvikles hurtigt og ofte flere forskellige steder på kroppen. Den almene helbredstilstand forringes af uforklarlige feberanfald og natlige svedeture. Mavesmerter og vægttab er også almindelige symptomer.
Årsager
Årsagerne til lymfom er endnu ikke klarlagt, men sygdommen anses for at være arvelig. NHL forekommer hyppigst hos personer med arvelige immundefektsygdomme, autoimmune sygdomme eller hiv/aids samt hos personer, der tager immunhæmmende lægemidler – fx for at forhindre, at et transplanteret organ bliver afstødt. En virus med navnet Epstein-Barr øger også risikoen for at blive ramt af NHL.
Behandling
Den mildere form af NHL kræver ofte ingen behandling i starten, og der kan gå flere år, inden der opstår behov for at behandle sygdommen. Når behovet opstår, behandles der med cytostatika i tabletform – sommetider kombineret med kortison. Denne behandling helbreder ikke sygdommen, men kan effektivt bremse sygdommens udvikling i længere tid.
Den mere aggressive form kræver derimod øjeblikkelig og intensiv behandling. Behandlingen starter med, at der gives forskellige cytostatika i nogle dage, hvorefter behandlingen gentages et antal gange med nogle ugers mellemrum. Resultatet af behandlingen af aggressiv non-Hodgkins lymfom er bedst hos yngre patienter, og i dag regner man med, at næsten halvdelen af alle yngre patienter kan helbredes. Hvis patienten får tilbagefald kan en stamcelletransplantation blive aktuel.
Monoklonale antistoffer er en ny behandlingsmetode, der vinder mere og mere indpas. Antistofferne virker på den måde, at de opsøger og dræber lymfomcellerne. Virkningen lader til at kunne øges, hvis antistofbehandlingen kombineres med cytostatika.
