Skriftstørrelse:
Klik for at skifte skriftstørrelse
Redskaber
Søg
Services
Ny undersøgelse: Nettet frister flove, potensramte mænd
I en ny undersøgelse, gennemført af Bayer HealthCare på www.elsk-igen.dk, har man spurgt 1.150
danske mænd om deres holdninger til køb af potensmidler på Internettet. Ifølge undersøgelsen
angiver mere end halvdelen af mændene, at den største fordel ved at handle potensmidler dér er, at
det er mindre pinligt, og at man slipper for at gå til lægen.
Undersøgelsen viser endvidere, at 46 procent, af de som svarede, vurderer, at den største
ulempe ved køb af potensmidler på Internettet er den manglende lægelige vurdering, der bør danne
grundlag for beslutningen om at lade sig medicinere mod rejsningsproblemer. 45 procent, af de som
svarede, bekymrer sig desuden om, at pillerne ikke indeholder det samme som de piller, der
udskrives på recept hos lægen. Alligevel overvejer halvdelen af dem at købe potensmidler over
Internettet i fremtiden.
Resultaterne af undersøgelsen viser klart, at der stadigvæk er et stykke vej før tabuet
omkring potensproblemer er brudt. Selvom bekymringerne ved at skulle købe potenspiller over
Internettet synes store, er det tilsyneladende en større udfordring for mændene af skulle involvere
lægen i, hvad der opleves som et pinligt problem.
- Vi er naturligvis foruroligede over at så mange mænd kan finde på at købe potenslægemidler
over Internettet. Levitra er et effektivt lægemiddel, som virker indenfor 15 minutter hos nogle
mænd, men tabletterne, som sælges over nettet, kan være rene forfalskninger uden aktive stoffer
eller med et andet og fejlagtigt doseret indhold. Det er ligeledes foruroligende eftersom vi ved,
at rejsningsproblemer kan optræde som følge af alvorlige sygdomme såsom diabetes og hjertesygdomme,
siger Siw Ericsson, Medicinsk chef, Bayer Schering Pharma.
For mere information, venligst kontakt:
Anna Björlin, Communications Officer
Bayer Schering Pharma
Tfn: +46 70 520 0597
e-mail:
anna.bjoerlin@bayerhealthcare.com